Stockmars valg af farver er baseret på Goethes farvelære. Johann Wolfgang von Goethe var tysk filosof, forfatter og videnskabsmand i 1800-tallet og var den første til at udvikle en grafisk illustration af forholdet mellem farverne. De tre grundfarver rød, gul og blå ligger som en trekant i cirklen og imellem dem ligger de sekundære farver; grøn, violet og orange som fås ved at blande grundfarverne.
Goethe lagde stor vægt på farvernes betydning for sjæl og ånd, og tillagde værdier som styrke og varme til den højre side af cirklen, hvorimod den venstre side af farvecirklen blev tillagt værdier som værende kølige og beroligende.
Ud over selve farverne, er der også tænk over alle andre aspekter, når Stockmar udvikler farver og modellervoks. Fælles for alle produkter er, at de skal appellere til barnets sanser og skabe en positiv og “ægte oplevelse”, både på det uddannende og kreative niveau.
At give sit barn mulighed for at få “ægte oplevelser” er blevet yderst vigtigt i vores hurtige og digitaliserede verden. “Ægte oplevelser” hvor hånd, hoved og hjerte er i spil, er med til at udvikle barnets hjerne og har en positiv effekt på den sanse-motoriske udvikling.