Puslespil er god og lærerig underholdning for de mindre børn, hvor både fingermotorikken, tålmodigheden og hukommelsen trænes.
Marbushkas puslespil er lavet til børn fra 5-års alderen, hvilket jo nok ikke er helt tilfældigt. Førskole-barnet har nemlig stor glæde af at øve sig i de færdigheder, som der bliver brug for i skolen – og helt ad sig selv vil de fleste børn gerne – igen og igen og igen.
Når barnet begynder at lægge puslespil er det ofte svært og kræver hjælp fra en voksen. Det kan være udfordrende at få brikkerne til at hænge sammen, for slet ikke at tale om at finde de brikker der passer sammen. Det kan syntes som en evighed at blive færdig og det kan være nødvendigt at holde en pause, for så med nyt gåpåmod at vende tilbage til puslespillet senere. Når det samme puslespil er lagt mange gange, er det pludselig slet ikke svært mere. Men følelsen af sejr og succes når den sidste brik er sat på plads er der stadigvæk, og så kan man jo godt lige lægge det – bare én gang til.