Og så er der mig – Mor Ida, husmor, hjemmemor, fuldtidsmor – en fortid som revisoraspirant/bogholder og en fremtid som børnesundhedsvejleder mv. (Jeg planlægger nemlig at starte virksomhed, når de sidste er kommet i skole.)
Siden jeg blev gravid første gang har jeg brugt temmelig meget tid på finde frem til de reneste og mest naturlige produkter til vores børn og vores hjem. Derfor har jeg også fået lov til at bruge min sparsomme fritid, på at være stemmen her på alferogtrolde.dk og på vores sociale medier. Rundt omkring på shoppen, og selvfølgelig på blog-siden, vil du finde indlæg med mine overvejelser og erfaringer og tips & tricks til en bæredygtig husholdning.
Det giver så god mening for mig at have en kanal, hvor jeg kan dele ud af min (til tider lidt nørdede) viden. For udover børn, naturlig sundhed og en grønnere fremtid, så banker mit hjerte i den grad for, at en mor kan hjælpe en anden mor – med råd og vidensdeling, opbakning og kram.
Siden vi åbnede Alfer & Trolde er min Instagram-profil vokset markant og det er primært dér jeg deler. Du er velkommen til at følge med her @triple_surprise
Du kan også altid skrive til mig på ida@triple-surprise.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker.