Fri fragt over 699,-
Dag til dag levering ved bestilling på hverdage inden kl 12
Kundeservice 26 14 37 21
Fri fragt over
699,-
Dag til dag levering ved bestilling på hverdage inden kl 12
Vi sætter en ære i at finde det enkle, det smukke og det mest naturlige, når det kommer til legetøj og udstyr til vores børn. Vi har igennem mere end 10 år fundet økologiske og bæredygtige produkter til vores egen familie og husholdning, og nu ønsker vi at dele vores erfaringer med dig.
Hos Alfer & Trolde finder du kun produkter, som lever op til vores høje krav om en sund og grøn hverdag – det skal nemlig både være godt for mennesker og for miljøet.
Ren silke i skønne farver inviterer til kreativ og åben leg. Og der er ikke grænser for, hvad barnet kan bruge legesilken til.
Det kan være en kappe eller vinger, et lille tag over hulen eller dukkekrogen, et tæppe til dukken, en dug til bordet, et pandebånd til ninjaen eller et slør til prinsessen. Det er fantastisk at se legen folde sig ud og lade fantasien flyve.
For en baby kan silken bruges som “borte-tit” eller sansestimulering.
Legesilken kan også bruges som element i eventyrfortælling eller på årstids-bordet.
Se hele udvalget fra Sara’s Silks her.
En ravkæde er et fint og naturligt smykke til baby, og ud over at være mega cute – så siges rav at have smertelindrende egenskaber, som kan være til gavn for baby under tandfrembrud og ved øresmerter.
Der findes ingen videnskabelige beviser for effekten af en ravkæde, til gengæld ved man at rav indeholder ravsyre (succinsyre), som er en stærk antioxidant, der både findes i fødevarer og anvendes i hudplejeprodukter. Når rav bæres mod huden og varmes op, frigives ravsyren.
Den baltiske rav – også kaldet Østersøens guld, er skabt af harpiks for 50 millioner år siden. Nirrimis forvandler den baltiske rav til smukke halskæder, armbånd og ankelkæder, som forsynet med en pop-up-lås og knude mellem hver perle lever op til alle sikkerhedskrav.
Hos Alfer & Trolde har vi lige nu et udvalg af ravkæder og armbånd til baby og barn, men sortimentet bliver helt sikkert udvidet med smukke kæder til voksne meget snart!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om vores nyheder direkte i din indbakke.
Du er næsten klar til at modtage nyhedsbrevet... Du skal bare lige bekræfte din email først. (Så vi er helt sikre på, at du er dig)
Det gør du i den email som netop er sendt til dig. Husk at tjekke spamfilter og promo-mappen ;-)
Hos Alfer & Trolde ønsker vi at gøre det let for dig at skabe en grønnere hverdag. Vi har nemlig brugt en masse tid på at finde ud af hvilke produkter, der fungerer godt i en travl hverdag og samtidig er nogle af de reneste på markedet – så du slipper for arbejdet. Hos os finder du kun produkter, som lever op til vores høje krav om en sund og grøn hverdag – det skal nemlig både være godt for mennesker og for miljøet.
Alfer & Trolde er skabt ud fra vores egen families erfaring – en familie med mange børn, en hverdag der skal hænge sammen og et ønske om at leve så trygt som muligt, uden at udsætte vores familie for unødig kemi. Hver gang vi vælger et økologisk og kemifrit alternativ i vores hverdag, tager vi samtidig et miljøvenligt valg og gør samvittigheden lidt grønnere.
Og så gør det jo ikke noget at det er nemt at tage et grønnere valg – derfor har vi et stort ønske om at skabe et helt univers af økologiske og bæredygtige kvalitetsprodukter, som hver især bidrager til en grønnere hverdag, en sundere livsstil og en renere samvittighed – fri for unødigt affald og tvivlsom kemi.
Som webshop synes vi også vi har et ansvar – overfor dig som forbruger og overfor miljøet. Det er nemlig lige så vigtigt for os, at vores leverandører har taget et aktivt valg om at være miljøbevidste. Derfor er det også den rene fornøjelse at åbne en papkasse fra f.eks. Pulito hvor indholdet ikke har set skyggen af plastik. Det er dog ikke alle der endnu er helt fri for plast, for det gælder jo stadig om at beskytte produkterne bedst muligt, så de kan holde til en hårdhændet forsendelse og nå sikkert frem til dig. Men de fleste vælger at benytte FSC-certificeret pap og bioplast, og mange tager hele tiden små skridt imod en grønnere fremtid. Ingen af os kan nemlig gøre alting alene eller på een gang. Derfor er de små skridt så vigtige, for at vi kan tage et fælles ansvar om at passe på vores jord.
Alfer & Trolde er en ganske nystartet webshop, og vi starter også med små skridt. Det er derfor også helt bevidst, at de fleste produkter vi har valgt at have på shoppen til en begyndelse, er dem der er et “nemt valg”, når man ønsker at skabe en grønnere hverdag. En madkasse eller drikkedunk kan virke som et ubetydeligt sted at starte, og alligevel er det netop disse produkter, der er i kontakt med vores, og vores børns – mad og drikkevarer hver eneste dag. Det er også disse produkter, som kan erstatte et utal af plastikposer, sølvpapir og plastikflasker.
Når du modtager en pakke fra os er både papkasse og pakkefyld med stor sandsynlighed genbrug. Vi gemmer nemlig alt det der kommer ind ad døren, for at kunne bruge det igen. Også når det kommer til plastemballage – på den måde bidrager vi ikke til yderligere produktion af plast, men sørger for at emballagen bliver brugt så mange gange som muligt.
Så hvis du tænker at pakken ser lidt genbrugs-agtig ud og at pakkefyldet er lidt ekstra krøllet – eller undrer dig over hvorfor en grøn webshop, som sælger bæredygtige produkter, kommer plastfyld i pakken – så er det altså bare fordi det er genbrug. Vi mener nemlig det til enhver tid er mere bæredygtigt at bruge det som vi allerede har, end at købe noget nyt.
Du kan også selv hjælpe til ved at bruge papkasser og pakkefyld igen eller sørge for det bliver afleveret i de rette containere på genbrugspladsen og derved får en ny livscyklus.
Vi er stolte af at være indgået samarbejde med RE-ZIP og vi er nu klar til at tilbyde dig forsendelser som ikke genererer affald. Vi vil gerne tilbyde dig de bedste og mest bæredygtige produkter, så derfor er det naturlig for os, også at tilbyde dig det bedste inden for bæredygtig forsendelsesemballage. Du kan nu vælge at modtage dine varer i RE-ZIP emballage som ikke vil fylde i din skraldespand. Emballagen kan i stedet returneres i mere end 10.000 postkasser og postbutikker, uden porto. Når emballagen er returneret, bliver den rengjort og brugt igen. Det er godt for miljøet og for dig; vi belønner nemlige bæredygtige kunder med en voucher på 100 kr. når emballagen returneres. Det koster 35 kr. at tage dette bæredygtige valg, og det sikrer at din forsendelse generere et minium af affald, samtidigt med at du får lidt mere at handle for, næste gang du besøger os. Når emballagen er tom, kan den foldes så den fylder minimalt. I sammenfoldet stand vil det fremgå af emballagen, at modtager betaler portoen. Derfor kan du let og bekvemt aflevere emballagen uden yderligere tiltag.
Error: No feed found.
Please go to the Instagram Feed settings page to create a feed.
Gratis fragt ved køb over 699
Hurtig levering
Kundeservice alle dage 7-22
Automated page speed optimizations for fast site performance