Fri fragt over 699,-

Dag til dag levering ved bestilling på hverdage inden kl 12

Kundeservice 26 14 37 21

Fri fragt over
699,-

Dag til dag levering ved bestilling på hverdage inden kl 12

Kundeservice
26 14 37 21

Om os

Velkommen indenfor hos Alfer & Trolde

Alfer & Trolde er en personlig familiedrevet webshop, som er blevet til for at inspirere og vejlede dig til en grønnere og sundere hverdag. Vi drømmer om at skabe et bæredygtigt og trygt univers for dig, dine børn og dit hjem – og ikke mindst for børnenes udvikling af fantasi og kreativitet.

Den bæredygtige og grønne livstil fylder allerede meget i dagens medier, og det er uden tvivl en tendens der er kommet for at blive. Når du er her lige nu, har du helt sikkert også et ønske om at finde et renere og grønnere alternativ, til at opfylde netop dit behov. 

Det kan dog være svært at finde rundt i junglen af mærkninger og certificeringer på det miljøvenlige marked, og det kræver ofte en del research at finde frem til de bedste økologiske og bæredygtige produkter.

Hos Alfer & Trolde har vi gjort det nemt for dig. Vores erfaringer gennem snart 10 år ønsker vi nemlig at dele med dig, og de produkter du finder her i shoppen vil altid være de reneste på markedet. Enkle, smukke og fri for kedelig kemi.

Bag Alfer & Trolde

Bag Alfer & Trolde står vi, som familie – Ida og Martin og vores 6 børn. At blive beriget med 6 børn inden for bare 6,5 år har givet os mere kærlighed og flere udfordringer end de fleste oplever, og samtidig en kæmpe portion erfaring. Og noget af den erfaring får vi nu mulighed for at dele ud af her på alferogtrolde.dk.

Da vores førstefødte kom til os i 2011 fik vi begge et brændende ønske om at give vore barn det bedste vi kunne. – Ikke nødvendigvis det dyreste, det smarteste eller det mest moderne, men det som i vores hjerter – og ikke mindst maver, virkede som det bedste, sundeste og reneste alternativ, og som samtidig var muligt økonomisk. Skæbnen ville nemlig at vores børn blev hjemmeunger – og en konstellation, hvor mor går hjemme og passer børn og far tager på arbejde, betyder at enhver beslutning må overvejes nøje, for at økonomien kan hænge sammen. Det betyder også at ingenting bliver købt ved et tilfælde, men er omhyggeligt udvalgt.

Siden 2011 har børneflokken udvidet sig og det har vores erfaringer også. Med 6 børn, hvoraf de 3 går i skole til kl. 14, har vi masser af tid sammen med dem. Derfor ved vi også, hvad der fungerer godt – for børnenes leg, udvikling og læren og for en husholdning, hvor det er af stor betydning at tingende er solide og holdbare og uden potentielt skadelige stoffer.

Administration og daglig drift

Den daglige drift og administration af shoppen står Martin for. Han tager sig af alt omkring produkter, billeder, bestillinger og forsendelser og det er også primært Martin du vil møde i telefonen, på SMS eller email.

Martin er supersej problemløser – med en fortid i produktion og restauration er både effektivitet og service godt udviklet. (og mon ikke også 6 aktive børn på stofbleer har hjulpet lidt) 

Du kan kontakte Martin på martin@alferogtrolde.dk eller direkte på telefon 26 14 37 21. Han er altid klar til at hjælpe og vejlede dig, så du får den bedste oplevelse under dit besøg her på shoppen.

martin-alfer-trolde
troldemor-alfer-trolde

Mors stemme

Og så er der mig – Mor Ida, husmor, hjemmemor, fuldtidsmor – en fortid som revisoraspirant/bogholder og en fremtid som børnesundhedsvejleder mv. (Jeg planlægger nemlig at starte virksomhed, når de sidste er kommet i skole.)

Siden jeg blev gravid første gang har jeg brugt temmelig meget tid på finde frem til de reneste og mest naturlige produkter til vores børn og vores hjem. Derfor har jeg også fået lov til at bruge min sparsomme fritid, på at være stemmen her på alferogtrolde.dk og på vores sociale medier. Rundt omkring på shoppen, og selvfølgelig på blog-siden, vil du finde indlæg med mine overvejelser og erfaringer og tips & tricks til en bæredygtig husholdning. 

Det giver så god mening for mig at have en kanal, hvor jeg kan dele ud af min (til tider lidt nørdede) viden. For udover børn, naturlig sundhed og en grønnere fremtid, så banker mit hjerte i den grad for, at en mor kan hjælpe en anden mor – med råd og vidensdeling, opbakning og kram.  

Siden vi åbnede Alfer & Trolde er min Instagram-profil vokset markant og det er primært dér jeg deler. Du er velkommen til at følge med her @triple_surprise

Du kan også altid skrive til mig på ida@triple-surprise.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker. 

 

 

Hvis du synes vi virker bekendte…

Så er det slet ikke usandsynligt. Da vi ventede trillingerne, blev vi nemlig kontaktet af Pipeline Production – et produktionsselskab, som var gået igang med at lave en programserie om familier med trillinger. De ville rigtig gerne have vores familie med, og på det tidspunkt syntes at vi hele vores tilværelse var så tilpas skør, – med 3 børn på 2, 4 og 6 år og 3 mere på vej – “så hvorfor ikke”. Resultatet blev programserien “Tillykke, I skal have trillinger”, som kan ses på dr.dk.  Du kan læse mere om vores medvirken og mine egne kommentarer til afsnittene på min blog Triple Surprise.